Min frisørsalon er beliggende i Herning, og jeg har derfor mange kunder, der kommer fra både lokalområdet samt fra Tjørring, Snejbjerg og omegn, men alle er selvfølgelig velkomne i min salon.
Undgå skarpe udgroninger med balayage
En af grundene til at balayage-teknikken er blevet så populær skyldes, at du med denne form for farvning af hår kan slippe for de skarpe udgroninger, som hårfarvning ellers er kendt for. Håret vokser jo hele tiden, men det gør farven ikke. Derfor kommer man ofte til at få en tydelig overgang, når håret vokser ud.
Når du vælger at få farvet hår med balayage-teknikken, så bliver dine striber ”malet” på i hånden, og du får på den måde et meget naturligt look. Når looket er naturligt fra start af, vil det også være naturligt at se på, når hårene vokser ud.